|
Jeg har lavet
denne tutorial for at hjælpe dig med at komme igang med at lave skins til
The Sims. Der er ikke én 'korrekt' måde at lave skins på, og de fleste
har nok deres egen teknik. Men når man lige er startet på at lave skins
har man brug for al den hjælp man kan få. Og allermest har man brug for
øvelse. Denne tutorial kan forhåbenligt inspirere dig og vise nogle af
de teknikker jeg selv bruger, men den skal ikke opfattes som et sæt
regler. Så det er bare at komme igang, og så håber jeg at du kan bruge den
:) Denne tutorial er lavet til tegneprogrammet Paint Shop
Pro.
Ting du
behøver før du starter: SimShow: Program lavet af Maxis, som bruges til at
se dine skins i 3D mens du arbejder. Et godt tegneprogram: Jeg
bruger selv Paint Shop
Pro . Programmet skal kunne håndtere lag (layers) og have værktøjer
til at lave lys og skygge. Der er mange der foretrækker Photo Shop til at
lave skins. Nude base skins: De 'nøgne' skins. De bruges som
base/underlag for dine egne skins. Det er meget bedre ar arbejde udfra de
nøgne skins end fra et færdiglavet Maxis skin. Få dem fra Threnody,
kig under Bodies and Files. SimPose: Uundværligt til at tage virkelig gode
billeder af det færdige skin!
"The do's and dont's of skinning - what every Sim artist
should know": (Kig under FAQ, how to) Det er skrevet for at hjælpe
dig rigtigt igang med at lave skins uden at træde nogen over tæerne. Indeholder
alle de uskrevne regler fra 'the sims community'... Læs dette før du starter!
(obs - engelsk)
OK, nu skulle du
være parat til at få lavet det skin...
At
lave et skin:
1. Det første jeg
gør er at beslutte mig for hvilket mesh jeg vil bruge. Kig på de forskellige
meshes i SimShow for at få et godt indtryk at dem.
Jeg har besluttet mig for at
lave et sæt med bukser og en top til kvinder. Til denne tutorial har jeg
valgt et mesh fra Well Dressed Sim med svaj i buksebenene. Jeg har også
brug for et skin der passer til meshet, så jeg kan placere tøjet rigtigt
fra starten. Maxis' skin 'B002fafitlgt_Mom1' passer fint her.

2. Så til det
kedelige: Lidt info om det filnavne for skins. Når du laver dit eget skin
er det vigtigt at du kan give det det rigtige navn. Skin .bmp filen har en
'kode' i begyndelsen af filnavnet. Denne kode fortæller spillet hvilket
mesh der skal bruges, og hvad køn, alder, kropsbygning og hudfarve et skin
er. Så det er vigtigt at få koden helt rigtig. Det følgende gælder for
kroppe og hoveder: Det første bogstav betyder 'B' for krop (body)
eller 'C' for hoved. De følgende tre cifre er meshets nummer, fx.
'710' or '001'. Så følger en kode for køn og alder: 'FA' betyder
hunkøn voksen (female adult), 'MA' betyder hankøn voksen (male adult),
'FC' står for hunkøn barn (female child), 'MC' står for hankøn barn (male
child) and 'UC' står for universel barn (universal child) (både til han-
og hunkøn). For skins til kroppen er der en kode til, der refererer
til kropsbygningen: 'fit' er almindelig/slank, 'fat' er fed, 'skn' er
mager (skinny), and 'chd' er barn (child). Denne kode er ens for både mesh
og skin filer til kroppe. Selve 'tegningen' (texture) af kroppen eller
hovedet (.bmp filen) har endnu er kode (og ja, det er den sidste!) for
hudfarven: 'lgt' er lys (light), 'med' er mellem (medium) og 'drk' er mørk
(dark). For både skins og meshes gælder det, at det der kommer efter
'koden' er selve navnet. Det er adskilt fra koden med en '_' så det er let
at se hvad der er hvad. Navnet er helt op til dig. Eksempel: det mesh
jeg bruger hedder 'b710fafit_flarescal'. Det betyder at det er et
krops-mesh for voksen hunkøn af slank kropsbygning. Meshets navn er
'flarescal'. Det skin jeg skal lave skal have den samme kode + en kode
for hudfarve og tilsidst mit eget navn. Jeg kalder det
'b710fafitlgt_desdTutorial'.Hvis jeg vil lave det samme skin i en anden
hudfarve udskifter jeg bare 'lgt' i navnet med 'med' eller 'drk'. Hvis
du ikke kan huske det hele, er det nemmeste at se efter de andre .bmp
filer i SimShow.
3. Jeg starter
med at åbne den nøgne lyshudede base. ('NFfitlgt' er hunkøn, slank og lys
(nude female fit light)). Så ændrer jeg farve dybden (color depth). Dette
gør jeg for at kunne bruge alle farver og alle værktøjer. Vælg 'Colors'
-> 'Increase Color Depth' -> '16 million Colors'. Du kan se at
farvepaletten til højre ændrer sig. Nu åbner du basen for mellem
hudfarven ('NFfitmed'). Vælg 'Edit' -> 'Copy'. Klik så på den lyse
base. Vælg 'Edit' -> 'Paste' -> 'As new layer'.

Tegningen vil
nu have to lag, du kan tjekke det efter ved at se i Layer Palette (lag
palette). Når du i Layer Palette fører musen over et lag uden at klikke,
vil du se et lille billede af det lag. Det smarteste er at højreklikke på
lagets navn og omdøbe det (rename) så navnet passer til indholdet af
laget, fx. 'lys' og 'mellem'. Så er det lettere at holde styr på indholdet
af de enkelte lag. (NB! af en eller anden grund er det umuligt at omdøbe
'background' laget. Jeg har aldrig fundet ud af hvorfor...) Nu kopierer
og indsætter du den mørke base (NFfitdrk) som et nyt lag på samme måde som
den mellemfarvede. Mens jeg arbejder gør jeg den mellem og mørke
hudfarve usynlig ved at klikke på brillerne ved siden af lagene i Layer
Palette.

4. Når jeg er så
langt gemmer jeg min tegning. Klik på 'File'->'save as...', skriv
filnavnet så det passer til meshet, og sæt filtypen til 'Paint Shop Pro
Image'. Jeg gør dette fordi jeg vil beholde mine lag adskilte, og dette
kan kun gøres i .psp format. Så min fil bliver gemt som:
b710fafitlgt_desdTutorial.psp
5. Nu kopierer
jeg det 'Mom1' skin som jeg ville bruge som guide og sætter det ind som et
nyt lag. (Du finder alle SimShows 'texture' filer i Maxis/ SimShow/
Gamedata/ textures.)

6.Det første jeg
gør er at lave en skitse af mit skin. Jeg starter med at lave et nyt
lag. Jeg laver altid et seperat lag for hver del, som bukser, sko, bluse
osv... Det gør det meget nemmere at slette noget, justere farven eller
tilføje struktur. Klik på 'Layers'-> 'New raster layer'. Jeg skriver
'bukser'(pants) som navnet(Name) og klikker ok. (Hvis lagene ligger
forkert i forhold til hinanden kan man altid flytte dem til en
højere/lavere placering ved at trække dem i Layer Palette.)
7. Nu tegner jeg
så bukserne på det nye lag ved at bruge 'Mom1' som guide. Taljen laver jeg
dog lidt lavere.

Toppen tegner jeg også som et ny lag. Jeg går ikke så meget
op i farverne, for jeg kan justere dem senere. Så gør jeg 'Mom1'
usynligt og gemmer min fil igen.

8. Før jeg går
videre vil jeg gerne se mit skin i SimShow. (For at få filen til at passe
til SimShow er jeg nødt til at fjerne lagene og mindske farvedybden. Det
er derfor meget vigtigt at jeg først har gemt filen som .psp ellers vil
jeg ikke kunne arbejde videre med mine lag.) Jeg klikker på
'Colors'-> 'Decrease Color Depth' ->'256 Colors'. Jeg klikker på
'yes' til advarslen og som regel vælger jeg 'Optimized Octree' som
palette. Når jeg har gjort dette kan filen gemmes (klik 'Files' ->
'save as...') som en 'Windows Or OS/2 bitmap' (.bmp) i
Maxis/SimShow/Gamedata/textures. Jeg bruger det samme filnavn som før, så
filen bliver gemt som: b710fafitlgt_desdTutorial.bmp.
9. I SimShow,
tryk på 'Reload' for at få filen du lige har gemt ind i programmet. (Sørg
for at det ikke er det samme skin der bliver vist, så kan SimShow gå ned.)

Mit skin ser ok ud, bort set fra stropperne. De er lidt
tykke omkring halsen. Jeg går tilbage og åbner .psp versionen af mit
skin for at rette fejlen. Jeg bruger Eraser værktøjet (viskelæderet) til
at gøre stropperne tyndere om halsen.

Hvergang jeg vil
tjekke mit skin i SimShow, gemmer jeg det først som .psp, så mindsker jeg
farvedybden til 256 farver (decrease color depth) og gemmer det som .bmp
(save as...) i SimShows textures mappe. Og når jeg så skal lave ændringer
eller rettelser går jeg altid tilbage til .psp versionen af filen. Ok,
nu ser den bedre ud.
8. Hun mangler
nogle sko. Jeg kunne selv tegne nogle, men her bruger jeg bare et sæt af
Maxis'. (Husk at du godt må bruge dele af Maxis' bitmaps til dine skins,
men du må IKKE bare tage fra andre folks arbejde. Så hvis du ikke vil
bruge Maxis' sko, må du lave dine egne.) Jeg går ind på 'Mom1' laget,
og vælger skoene ved hjælp af Selection værktøjet (firkanten med prikket
ramme). Så kopierer jeg dem (copy) og sætter dem ind som et nyt lag (paste
as new layer). Jeg kigger efter 'Mom1' for at få placeret skoene
korrekt. Vælg 'Selection' -> 'Select None' for at få den prikkede ramme
til at gå væk igen. Så gør jeg 'Mom1' laget usynligt igen, og mit skin
ser nu sådan ud:

Og her et det i
SimShow:

9. Nu vil jeg
arbejde med farver og skyggevirkinger. Jeg starter med toppen. Jeg
klikker på'Colors' -> 'Adjust' -> 'Hue/Saturation/Lightness'. Jeg
gør toppen lyselilla ved hjælp af 'Lightness' (lysstyrke) håndtaget, og
jeg tilsætter lidt mere blåt ved hjælp af 'Hue' (farve) håndtaget. Jeg
bruger næsten altid 'Saturation' (farvemætning) håndtaget for at gøre
farven mindre intens og mere realistisk. Du kan få vist et preview af
dine ændringer ved at trykke på 'auto proof' knappen (den med pilen ved
siden af øjet).

10. Nu vil jeg
justere buksernes farve på samme måde

og også skoene.
Nu ser hun sådan ud:

11. Når farverne
er ok lægger jeg. Jeg gør laget gennemsigtigt ved at justere Opacity i
Layer Palette til omkring 40-60%.

Dette giver mig
mulighed for at bruge den nøgne base som udgangspunkt for hvor skygge og
lys skal ligges. (Husk at medmindre tøjet er super stramt, vil skygge og
lys være anderledes. For eksempel vil læggen på et par bukser med svaj i
ikke have lige så meget 'highligt' som et par stramme gamasher. Det er en
god ide at se på tøj eller billeder af tøj, for at få en ide om, hvordan
skygger falder.) Jeg bruger Retouch værktøjet (hånden), som kan
indstilles til mange forskellige effekter. Dem jeg bruger mest er: 'darken
RGB' (gøre mørkere), 'lighten RGB' (gøre lysere), 'soften' (opbløde) and
'smudge' (tvære). Dette indstilles i Tool Options Window. (Du får måske
også brug for at indstille Brush Size (pensel størrelse) og Opacity
(sygennemsigtighed) mens du arbejder, eller måske endda sænke penslens
Density (tæthed).)
Mens laget er
halvgennemsigtigt bruger jeg 'darken RGB' værktøjet på de mørke områder.
Jeg gør laget helt synligt (100%) igen for at lægge de sidste
skygger..
 
Så bruger jeg
'lighten RGB' værktøjet på samme måde.
 
For at give en
jævnere virking bruger jeg 'smudge' værktøjet og tilsidst 'soften'
værktøjet.
  
Jeg lægger måske lidt ekstra lys og skygge på til
allersidst, alt efter hvilken virking jeg vil have. Så laver jeg
bukserne på samme måde.

Jeg har besluttet
mig for at bukserne også skal have lidt struktur. Klik på 'Effects' ->
'Texture Efeects' -> 'Texture...' og vælg en struktur. Jeg sætter
'depth' (dybde) meget lavt, og bruger 'auto proof' for at se hvordan det
kommer til at se ud.

Nu ser mit
skin sådan her ud:

12. For at give
mit skin et 'final touch' lægger jeg en skygge under toppen. Klik på
'Effects' -> '3D effects' -> 'Drop Shadow'

13. Som detaljer
vil jeg lave en tattovering, et bælte og sømme på bukserne. Jeg har
fundet et passende billedet til en tattovering og har fjernet baggrunden.

Jeg laver billedet mindre ved at bruge 'Image' ->
'Resize'. Jeg sætter 'Percentage of original' (procent af original) til
22% for dette billede. Derefter kopierer jeg det (copy) og sætter det ind
på mit skin som et nyt lag (paste as new layer). Jeg placerer
tattoveringen på skulderen og gør laget gennemsigtigt, ca 65% opacity, for
at gøre tattoveringen mere realistisk.

14. Til bæltet
laver jeg et nyt lag, som jeg kalder 'bælte'(belt). Jeg tegner et bælte
efter bukselinningen og vælger 'Effects' -> 'Texture Effects' ->
'Sculpture' og vælger er god effekt til mit bælte. Jeg sætter 'depth'
(dybde) rimelig lavt og bruger igen 'auto proof'.
Så bruger
jeg 'drop shadow' på bæltet.

Og også på
bukserne nu jeg er i gang...
15. Buksesømmene
laver jeg også som et seperat lag. Jeg bruger 'Mom1' som guide, mens
jeg gør lagene med bukser, bælte og top usynlige. Så tegner jeg de streger
jeg vil have i fri hånd.

Jeg gør lagene
synlige igen, og 'Mom1' laget usynligt. Så sletter jeg det buksesøm jeg
har tegnet for meget, regulerer farven, og blødgører sømmen rundt omkring
ved hjælp af 'soften' værktøjet. Og så ser mit skin sådan ud:

16. Nu vil jeg
tjekke hende ud i SimShow med de sidste detaljer.

Hun ser fin ud, men
tattoveringen skal flyttes lidt, og måske også gøres lidt mere
gennemsigtig... sådan:
:
Jep, hun er
færdig!!
17. Nu mangler
jeg bare de to andre hudfarver. Jeg flytter 'mellem' lageret ned så
det er lige over 'background' laget. Så gør jeg det synligt igen og vupti
- nu er det et mellem farvet skin.
Husk at
ændre 'lgt' i
filnavnet til 'med' når du gemmer som .bmp. Gør det samme med det mørke
lag og udkift 'lgt' med 'drk' i bitmappen.
 
18. Så er
skins'ne færdige og parate til at bruge i spillet. Gem .bmp filerne i
Maxis/The Sims/GameData/Skins. Og hvis du vil lave et flot billede af
dit skin i SimPose, gemmer du .bmp filerne i Simpose/GameData/TexF/Body
(eller 'TexM' for hankøn skins). Og husk at meshes .skn fil skal være gemt
i Simpose/GameData/ObjF/Body.

Det var det
hele... Desdemona :)
*dansk version
dedikeret Trine, min søde lillesøster*
|